Foreningen Dansk Lokal TV Arkiv
DALTVA har valgt Da Vinci Resolve fra Black Magic Design som digitaliserings- og redigeringsprogram.
Black Magic Design har netop udgivet en ny serie træningsvideoer på Youtube, så man ved selvstudie kan lære at mestre programmet.
Se BMDs Youtube kanal her.
Der findes også en serie træningsvideoer fra MotionVFX her.
Dette dokument er en opsummering af foretaget research omkring valg af formater til digitalisering af analoge videobånd til arkivering og publicering, samt beskrivelse af praktisk fremgangsmåde og heraf følgende behov for datalagerkapacitet til arkivering af de digitaliserede filer.
Klik på linket her for at downloade digitaliseringshvidbogen
Til vores lille radiomekanikerværksted søger vi diverse elektronikværktøj.
Har du noget af følgende liggende som du ikke længere bruger:
Du kan kontakte os her hvis du har noget af ovenstående du gerne vil donere til vores forening, så kommer vi gerne og henter på Sjælland.
DALTVA har som formål at digitalisere gamle lokal TV udsendelser optaget på analoge videobånd. For at kunne gøre dette er det nødvendigt at have adgang til fungerende videomaskiner i de formater der er blevet benyttet gennem tiden.
Vi vil derfor etablere et lille værksted, hvor vi løbende selv kan vedligeholde og servicere vores maskiner.
Analoge videomaskiner blev udfaset op gennem 90’erne og produktionen af disse sluttede endeligt omkring årtusindskiftet. Det er derfor i dag meget svært at få serviceret gamle analoge videomaskiner, da der praktisk taget ikke længere findes nogle elektronikværksteder som påtager sig dette.
Der findes dog stadig en del radiomekanikere som har viden om hvordan disse maskiner serviceres og vedligeholdes. Desværre er de fleste af dem som i praksis har arbejdet med disse maskiner, i dag enten gået på pension eller på vej til pensionsalderen. Der uddannes stadig elektronikmekanikere, men den nye generation kommer i deres daglige arbejde sjældent i kontakt med maskiner som vores, og bliver derfor ikke oplært i reparation og servicering af dem. Blandt den nye generation eksisterer der dog en gruppe af videomaskine-aficionados, der netop dyrker de gamle videomaskiner i deres fritid.
DALTVA vil gerne fungere som bindeled imellem den generation der i praksis arbejdede med de gamle maskiner, og den nye generation af elektronikmekanikere, der fortsat ønsker at holde disse maskiner i live.
Formålet med vores radiomekanikerværksted vil derfor også være, at facilitere vidensudveksling imellem gamle garvede rotter i faget og nye unge talenter som ikke i deres daglige virke har adgang til den viden der findes omkring de gamle maskiners funktion, deres faldgruber og hvordan man fejlsøger og fejlretter dem hurtigt og effektivt.
DALTVAs elektronikværksted vil være drevet af frivillig arbejdskraft, og udover at få repareret vores maskiner vil foreningens medlemmer kunne bruge faciliteterne til at reparere eget og andres udstyr.
Ad denne vej vil vi tilstræbe at få videregivet så meget viden som muligt, fra den forrige generation til den næste.
Her kan du læse lidt om de overvejelser vi har gjort os med hensyn til hvordan vi skal digitalisere vores arkiver. Det er ikke en færdig facitliste og vi har i skrivende stund ikke lat os fast på hvordan vi endeligt griber det an.
Hvis du er teknisk kyndig og mener der er ting vi har overset eller steder hvor vi tager fejl, må du meget gerne kontakte os her.
Vores originalmateriale er 576i PAL analog video. Dette ønsker vi at digitalisere til arkivering og visning i bedst mulig kvalitet.
Vores analoge signaler kommer i standarderne composit, Y/C og composit formater. Moderne videosignaler transporteres i SDI-format.
Der findes i dag gabbere / digitizere, der kan konvertere direkte fra analoge signaler til en computerfil. Mere avancerede og professionelle grabbere er dog lavet til moderne SDI-signaler. For at bruge en avanceret grabber er det altså nødvendigt at konvertere de analoge signaler til SDI, før de bliver digitaliseret.
Analog video i PAL-format – såsom vores materiale eller almindelige DVD’er – indeholder 576 linier. HD-video,som er dagens standard, er derimod på enten 720 eller 1080 linier. For at vise PAL-video på en moderne HD-skærm, er det altså nødvendigt at opskalere antalet af linier i signalet – ellers vil billedet kun fylde en lille del af skærmen. Dette kan de fleste moderne TV-skærme klare via indbyggede opskaleringschip. Kvaliteten af denne opskalering er dog meget svingende fra producent til producent. Når f.eks. DR i dag udgiver gamle udsendelser på DR.DK, så foretager de i forbindelse med digitaliseringen af disse udsendelser en opskalering, så det er en HD-fil man streamer fra DR. Desuden komprimeres filen så den ikke fylder så meget og derfor er nemmere at hente for slutbrugeren, uden at den hakker undervejs i afspilningen.
I dag foretages opskalering enten ved hjæp af software eller via hardware der indeholder processorer som er optimeret til dette. Hardware skalering foretages i realtid mens materialet bliver digitaliseret og kræver forholdsvis bekostelig hardware. Software skalering kan i princippet foretages på en hvilken som helst computer, da det er en proces computeren står og regner på og hastigheden derfor er afhængig af hvor hurtig en computer man bruger.Når tiden ikke er en direkte faktor, kan man også tage en hurtig computer – der i princippet kunne skalere i realtid – og lade den bruge længere tid på skaleringen, og derved opnå bedre skalering end ved at gøre det i realtid.
Der arbejdes i dag på at bruge kunstig intelligens til opskalering af filmmateriale. Se her et eksempel på opskalering med AI – imponerende, men endnu ikke en mainstream mulighed:
gemt som mp4.
Et muligt arkiv format er:
576p
5,7 mbit/s h.264 video
192 VBR AAC lyd
gemt som mp4
Dette format kan uden videre bruges som visningsformat, og kan på sigt batches til 720p og 1080p eller højere (4K / 8K). Problemet er dog, at man ikke ved hvor meget data der er smidt væk under komprimeringen – data der først ved opskalering viser sig at mangle.
Det tætteste på originalmaterialet vil nok være ukomprimeret MPEG2 – MPEG2 fylder bare virkelig meget som ukomprimeret data og er ikke et format der understøttes af de mest udbredte grabbere i dag.
En tredie mulighed er at gemme en 4:2:2 SDI-strøm i f.eks. pro-res format. Dette vil gemme de komplette data der konverteres fra analogt signal til digital datastrøm. Dette vil også fylde betydeligt og desværre er der ikke noget de-facto standardformat tilgængeligt i dag. De formater der findes er bundet op på enkelte producenter som f.eks. Apple og Avid, og kan derfor ikke forventes at eksistere endsige være alment understøttet om f.eks. 10 år. Det vil dog nok i lang tid fremover være muligt at læse filerne, men man må forvente, at på et eller andet tidspunkt, skal arkivfilerne konverteres til nye arkivfiler i et nyt format.
For de teknisk interesserede er her en oversigt over nogle af de videoformater der har været brugt på lokal TV i Danmark:
Dette format blev lanceret i 1969 af Sony, og var det første trandportable videoformat i professionel kvalitet. I 80’erne blev der lanceret en opgraderet version af U-matic, kaldet “High Band” eller “SP”.
U-matic vil mange kende fra skoler og undervisningsinstitutioner i 70’erne 80’erne, hvor det også var meget udbredt.
Læs mere on U-matic (engelsk) her.
Betacam er en professionel version af Betamax-formatet, som var et populært hjemmevideo format i starten af firserne. Disse to skal dog ikke forveksles og er ikke kompatible.
Betacam gjorde det muligt at sammenbygge kamera og videobåndoptager, så man ikke skulle ha’ en transportabel videobåndoptager med på optagelse.
Betacam systemets anden generation fik tilføjelsen “SP” og blev den foretrukne standard indenfor broadcastverdenen fra slutfirserne og op gennem 90’erne.
Læs mere om Betacam SP (engelsk) her.
MII-systemet var Panasonic’s forsøg på at tage konkurrencen op med Sony’s Betacam SP.
Systemet indspillede på VHS-kasetter men var ligesom B
etacam ikke kompatibelt med konsumformatet VHS.
Systemet slog aldrig rigtigt an som standard i broadcastverdenen, men var teknisk fuldt på højde med Betacam SP
Læs mere om MII (engelsk) her.
I 90’erne begyndte man at lagre video som et digitalt signal på videobånd. Sony’s format DV (Digital Video) blev lanceret som et konsumerformat til hjemmebrug, og havde en professionel pendant; DV CAM. DV Cam var kompatibelt med DV, og kunne afspille DV bånd.
DV var så godt et format og de små hjemmevideokameraer var blevet så gode, at formatet blev brugt som optageformat i mange professionelle sammenhænge.
Lars Von Trier var en af de første filminstruktører, der begyndte at bruge formatet til spillefilm. F.eks. er Dancer in the dark optaget på DV. Se en oversigt fra IMDB over spillefilm optaget på DV her.
I 1995 videreudviklede Panasonic DV formatet til DVCPRO og introducerede det som en ny standard for nyhedsproduktion.
DVCPRO blev videreudviklet til DVCPRO 50, DVSPRO P og DVCPRO HD. DVCPRO formaterne opnåede en vis succes som optageformater, men de mange formater gjorde det svært at udveksle optagelser imellem produktionsselskaber.
Læs mere om DV og DVCPRO (engelsk) her.
Digital BetacamDigital Betacam kom på markedet i 1993 og afløste Betacam SP som industri standard hos store broadcastere og produktionsselskaber.
I daglig tale omtales Digital Beta som “Digibeta”.
Betacam SX blev introduceret i 1996 og er delvis kompatibel med Betacam SP (kan afspille SP optagelser).
Formatet havde desuden den fordel at det var billigere en Digibeta.
Dette format, der også bygger på betakasseten, kom i 2001 o
g betød endnu et løft af kvaliteten, takket være nye kompressionteknologier. IMX maskiner var desuden bagudkompatible med Betacam SX.
De nyeste IMX båndmaskiner kan afspille Betacam, Betacam SP, Betacam SX og MPEC IMX.
