Lokal TV i Roskilde

På denne side har vi forsøgt at lave en oversigt over de forskellige lokal TV stationer der har i eksisteret i Roskilde gennem tiden. Listen er efter vores bedste overbevisning komplet, men vi har ikke alle detaljer for alle stationer. Hvis du har supplerende oplysninger må du meget gerne henvende dig til os.

Hvis nogen ligger inde med logo’er for de forskellige stationer, er vi meget interesserede i at kunne vise dem her. Vi søger også gamle avisartikler der omhandler Lokal TV i Roskilde til vores scrapbog.

1984 – 1989 Roskilde Lokal TV

Kanalchef: Villy Nielsen

Startede på Gl. Vindingevej og flyttede senere til Københavnsvej 33.

Sendte første gang i uge 40 1985.

Stationen samarbejdede med Mediecenter Roskilde. Organisationen bag bestod bl.a. af Bent Helvang & Stig Wiberg, Fællesorganisationen i Roskilde.

Båndformatet var Umatic.

Udsendelserne blev distribueret via Vestegnens Lokal TV i City 2 i Tåstrup på kanal 25 og kanal 55 på Hove-senderen.

1989 – 1991 Kanal 3 Roskilde

Kanalchef: Villy Nielsen

Stationen havde lokaler i Jernbanegade indtil juni 1990, hvor man flyttede ind i lokaler på RUC.

Stationen samarbejdede med Mediecenter Roskilde. Organisationen bag bestod bl.a. af Bent Helvang & Stig Wiberg, Fællesorganisationen i Roskilde.

Båndformatet var Umatic.

Udsendelserne blev distribueret via Vestegnens Lokal TV i City 2 i Tåstrup på kanal 25 og kanal 55 på Hove-senderen.

1991 – 1993 Kanal 3 Midtsjælland

Kanalchef: Villy Nielsen

Stationen havde lokaler på Københavnsvej 196.

Båndformatet var Umatic og MII.

Udsendelserne blev distribueret via kanal 55 på Hove-senderen til udsendelse på kanal 60 (Kanal 2 senderen).

1993 – 1994 TV Midtsjælland

Kanalchef: Villy Nielsen

Stationen havde lokaler på Københavnsvej 196.

Båndformatet var Umatic og MII.

Udsendelserne blev distribueret via kanal 55 på Hove-senderen til udsendelse på kanal 60 (Kanal 2 senderen).

1995 – 1997 TV Sjælland

Ledere: Tony Cuff og Mette Sørensen

Stationen havde lokaler på Klosterengen 137.

Båndformatet var Betacam SP.

Udsendelserne blev distribueret via kanal 55 på Hove-senderen til udsendelse på kanal 60 (Kanal 2 senderen).

1998 Midt TV

Daglig Leder var Anne-Grethe Stormorken.
Adressen var Himmelevvej 2, hvor hele bygningen var lejet, og lagerlokalerne blev malet sorte, fordi der skulle være TV-studie. TV Midt var meget ambitiøse på den tekniske side, og indkøbte DVCPRO25 kameraer og MicroSphere digital non-lineær redigering.
TV Midt kom dog aldrig i luften…

1999 -> Kanal Roskilde

Bestyrelsesmedlemmer gennem tiden:

Ruth Augustinussen, Annabell Pejah Bennekow, Poul Erik Bergman, Kasper Bundvad, Esben Danielsen, Helle Hermann, Dorte Kildegaard, Søren Källstrøm, Karl Frederik Nielsen, Vagn Olsen, Jacob Poulsen, Kim Refslund, Mogens Rimm, Michael Sjørslev, Per Thorsen, Loet Villensteen og Annette Westphal Thuesen.

Siddende bestyrelse 2020: Vagn Olsen, Ruth Augustinussen, Karl Frederik Nielsen, Annette Westphal Thuesen, Annabell Pejah Bennekow og Loet Villensteen.

Båndformat: Betacam SP og DV

1999-aug 2001: Himmelevvej 2

aug 2001-apr 2005: Lillevangsvej

apr 2005-2016: Kildegården

efterår 2016-2019: Græsengen 1

2019 -> Sønderlundsvej 58

Stationen startede med at sende på Kanal 55, Hove + kabel. Fra 2006 (også?) DVB-T. Fra april 2007 også delvist på Kanal København. Fra 2009 digitalt på Kanal Hovedstaden.

Kanal Roskilde er stadig aktiv – besøg kanalens hjemmeside her.

2005 – 2013 Roskilde Lokal TV / Roskilde TV

Kanalchef og formand: Villy Nielsen.

Næstformand Camilla Beer Arnsberg, bestyrelsesmedlem Dorthe Mikkelsen Hansen.

Stationen sendte på kanal 55, Hove og på TDCs kabel TV. Fra 2009 på Kanal Hovedstaden.

Båndformatet var Betacam SP og DVC pro.

Frem til sin død producerede Villy Nielsen lokal TV fra Roskilde, fra sin lejlighed i Ringstedgade. En sand pioner indenfor dansk TV-produktion – æret være hans minde.