Forfatter: erla

Vi har netop sendt en mail til vores medlemmer om fornyelse af medlemskab og indbetaling af kontingent.

Vi er blevet spurgt om hvorfor kontingentet er forhøjet fra kr. 100,- til kr. 150,- og det er et meget rimeligt spørgsmål som jeg vil forsøge at besvare her.

Vores forening baserer sig på frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vi har været så heldige at ha’ fået stillet lokaler til rådighed af Roskilde kommune, disse skal der dog betales husleje for. Vi er afhængige af at have en internetforbindelse i vores lokaler. Vores maskiner er gamle og skal renoveres. Og selvom vi har fået sponsoreret en del maskineri og computere, har det været nødvendigt bl.a. at opgradere de computere vi har fået og at indkøbe digitaliseringskort m.m.

Vi har gennem det sidste år søgt midler til digitalisering hos flere store (og mindre) fonde m.fl. I den forbindelse har vi haft engageret en professionel fundraiser. Desværre har vi indtil videre fået afslag på alle vores ansøgninger.

Vi har fra Roskilde kommune fået et tilskud til renovering af maskiner og indkøb af digitaliseringsudstyr, på kr. 10.000,- og vi har fra Elsebeth Stryhn modtaget kr. 50.000,-

I grove træk har vi brugt ca. halvdelen af de midler vi har fået ind.

Vi står overfor akutte investeringer i IT-infrastruktur. Det kræver store harddiske at opbevare de mange videofiler der kommer ud af digitaliseringen af båndene i kælderen under kommunen (ca. 3000 bånd). Og med så store datamængder er det vores vurdering, at det er nødvendigt at opbygge en IT-infrastruktur noget udover det vi hver især har derhjemme. Vi skal ha’ en professionel firewall, så vi ikke bliver hacket og vores filer bliver slettet, og vi skal ha’ backup af alle filerne. Vi har estimeret at de 3000 bånd vil fylde ca. 130 TB. Det dobbelte med backup. Samlet en investering i omegnen af kr. 80-100.000,- i hardware.

Vi har ikke sat kontingentet op, fordi vi forventer af medlemmerne via dette kan betale for arkiveringen af de 3000 bånd – det vil vi fortsat søge midler til hos fonde og kommunen. Heldigvis kan dette arbejde udføres i etaper, så vi behøver ikke at få fuld finansiering af dette her og nu.

Kontingentet er sat i forhold til, at vi kan opretholde foreningens basisdrift, dvs. husleje, internetforbindelse, og diverse småanskaffelser der ikke direkte relaterer sig til digitaliseringen af de 3000 bånd, samt forventede udgifter til afholdelse af medlemsarrangementer.

Kontingentforhøjelsen blev besluttet på sidste generalforsamling, og afspejler det antal medlemmer vi havde på daværende tidspunkt, i forhold til de løbende driftsomkostninger i foreningen. Det er klart at hvis vi får flere medlemmer, vil det være muligt at sætte kontingentet ned igen.

Vi nærmer os den årlige generalforsamling, og det står alle medlemmer frit for at stille forslag om kontingentets størrelse.

Det er bestyrelsens holdning, at vi hellere vil have flere medlemmer, der betaler lidt mindre i kontingent hver, end få medlemmer der hvert år får sat deres kontingent op, fordi flere falder fra grundet stigende kontingent, så der er færre og færre til at bære byrden. Det sidste vil være skruen uden ende og vi ønsker naturligvis ikke at komme i en situation, hvor kun bestyrelsen sidder tilbage til at betale for gildet. Dels fordi det bliver for stor en belastning for de enkelte bestyrelsesmedlemmer, men vigtigere endnu, fordi vi mener vores sag er en sag som mange bakker op om og det er vigtigt for os at kunne dokumentere dette overfor fonde og andre potentielle finasieringspartnere, ved så højt et medlemstal som muligt.

Jeg vil derfor slutte med en opfordring til alle vores kære medlemmer – vi har brug for jeres støtte, specielt her i starten hvor vi er lidt økonomisk hårdt spændt for!

I kan støtte os dels via jeres fortsatte medlemskab, men også meget gerne ved at hverve nye medlemmer. Er du medlem og har du haft kontakt med lokal TV i Roskilde eller andet lokal TV, så kender du garanteret andre der også har lavet lokal-tv. Snak med dem og fortæl om vores forening, og spørg om de ikke vil støtte os ved at melde sig ind.

Klik her for at man læse hvordan man bliver medlem eller fornyer sit medlemskab.

 

Med venlig hilsen,
Erik Lange, formand.

Referat af sidste generalforsamling kan læses her.

 

 

Odsherred d. 26/1 2022

Evaluering af pilotprojekt vedrørende digitalisering af videobånd fra lokal-tv i Roskilde.

DALTVA har haft et udvalg af bånd fra lokal-tv i Roskilde til udlån med henblik på at foretage digitalisering af disse og indsamle erfaringer hermed.

Det lånte materiale bestod af:
14 stk videobånd af typen U-Matic af varierende fabrikanter.
3 stk videobånd af typen MII af fabrikatet 3M.
1 stk Videobåndmaskine af typen MII af fabrikatet Panasonic, model AU-65.

Erfaringer med U-Matic-bånd:
11 af de 14 U-Matic-bånd kunne afspilles og blev digitaliseret uden problemer. Disse bånd var af fabrikatet Kodak, 3M og Sony. Det var nødvendigt at rense videohoveder og tonehoveder for hver afspilning, da båndene – forventeligt – havde en del afsmitning.

Da båndene er optaget over en længere periode, og på forskellige optagere, viste det sig hurtigt at niveauerne for signalerne på båndene var meget svingende. I den analoge verden var dette et kendt fænomen, hvorfor man altid optog en ”colorbar” i starten af båndet (svarende til prøvebilledet på DR om natten i gamle dage).

En colorbar er et referencesignal der viser farvebjælker og sort/hvid-niveau. Med de rette måleinstrumenter og justeringsmuligheder er det muligt at justere afspilningen af et givent bånd efter båndets colorbar, så niveauerne matcher de vedtagne TV-referencer, selvom den maskine det i sin tid blev optaget på, har været justeret en smule skævt (hvad de ofte var).

De producerede signaler blev i pilotprojektet moniteret på Blackmagicdesign Smart Scope, for at sikre at de blev gengivet i henhold til den på båndene optagede reference colorbar.

For at kunne justere farve- og sort/hvid-niveauer er det nødvendigt at signalet føres igennem en ”TBC” (Time Base Corrector) med justeringsmuligheder herfor. En TBC kan være indbygget i afspillemaskinen, eller være en ekstern enhed.

Digitaliseringen af båndene i pilotprojektet blev foretaget via en FOR-A 310P TBC, der udover mulighed for justering af farvemætning, farvefase, videoniveau og sortniveau, også indeholder en ”Drop Out Compensator” (DOC). Drop out er et kendt fænomen på analoge videobånd, der er resultatet af manglende information fra videobåndet, og viser sig som større eller mindre udfald i billedet (sorte eller hvide prikker, eller udfald af hele eller halve billeder). En drop out compensator kan erstatte manglende dele af signalet, med den tilsvarende del fra foregående billede. Typisk opleves det som om, at de fleste af de sorte eller hvide prikker elimineres, så de ikke opleves som synlige. Der kan dog være så store drop outs, at det ikke er muligt at kompensere for dem.

De benyttede båndmaskiner til digitalisering af båndene i dette pilotprojekt, var Sony BVU 850 og Sony BVU 800.

Det vurderes at det tekniske setup der er blevet benyttet i forbindelse med pilot-projektet har leveret et tilfredsstillende produkt, hvor de digitaliserede kopier af båndene står så godt som man kan forvente og står mål med den kvalitet optagelserne oprindeligt blev produceret i.

Sticky Shed Syndrome:

3 af de 14 U-Matic-bånd var af fabrikatet Ampex. Ingen af disse 3 bånd kunne afspilles og viste tydelige tegn på fænomenet ”Sticky Shed Syndrome”, også kendt som ”SSS”. Sticky Shed Syndrome vil sige, at emulsionen på båndet over tid har optaget fugt fra omgivelserne, der dels betyder at båndet klæber sammen, og dels at båndet smitter af på videohovederne, så disse bliver så snavsede, at de ikke kan aflæse signalet på båndet.

Det skal siges at dette fænomen kan opstå uanset hvordan båndene har været opbevaret, og altså ikke er forbundet med bånd som har været opbevaret i specielt fugtige omgivelser. Fænomenet er mere knyttet til specifikke båndtyper, der har vist sig at være modtagelige for den mindste smule fugt der naturligt altid vil være i luften. Der er altså tale om en type bånd der på sigt har vist sig at have en indbygget defekt, man ikke var opmærksom på da de blev produceret.

I dette tilfælde var båndene så medtagne, at flere prøvede afspillemaskiner ikke kunne trække dem, men stoppede efter 20-30 sekunders forsøg på afspilning. Det kunne derfor konkluderes, at der ikke var tale om fejl på de benyttede båndmaskiner, men om fejl på de 3 Ampex-bånd.

Dette problem er kendt i båndverdenen, og derfor er der også udviklet metoder til at restaurere lyd- og videobånd med Sticky-Shed-Syndrome. Ampex er specielt kendt for at lide af dette problem.

Ved at udsætte båndet for en forholdsvis lav temperatur over længere tid, kan man opnå at den opsamlede fugt i båndet fordamper, samt at emulsionen der indeholder informationen der er lagret på båndet, genfæstes til båndet og derfor ikke længere smitter af på videohovederne. Behandlingen restaurerer dog kun båndet midlertidigt – typisk en uge, hvorefter problemet gradvist vil genopstå.

I tilfældet her var løsningen at bage båndene ved 50 grader i 24 timer, og derefter nedkøle dem igen før afspilning. Til dette benyttedes en industriel tørreovn der arbejder i området 36- 90 grader, med digital temperaturstyring. En almindelig ovn kan i princippet anvendes, men dette anbefales ikke, da konventionelle ovne fluktuerer op til +/- 10 grader hvis man indstiller dem på 50 grader – hvilket vil sige en varierende temperatur på ned til 40 grader og op til 60 grader.

Det anbefales heller ikke at gentage behandlingen, da den langvarige varmepåvirkning medfører at den plastikfilm selve båndet består af, bliver porøs med fare for at båndet knækker rent fysisk.

Den generelle anbefaling er derfor, at man behandler angrebne bånd en gang og straks efter behandling digitaliserer dem for herefter at kassere båndene. Det er derfor naturligvis vigtigt, at den digitalisering man foretager, sker på bedst muligt materiel og i højest mulig kvalitet.

Erfaringer med MII-bånd:

Den udleverede MII-maskine viste sig desværre at være defekt, hvorfor det ikke har været muligt at foretage digitalisering af de udlånte MII-bånd endnu.

Projektansvarlig for pilotprojektet,
Erik Lange – formand for foreningen Dansk Lokal TV Arkiv, DALTVA.

På vores klubaften d. 20/1 2022 fik vi endelig installeret de sidste programmer på digitaliseringscomputeren og fil sat en U-Matic maskine til.

Vi lider stadig under mangel på en ordentlig internetforbindelse i vores lokaler, så brugte et 4Gmobil-modem, venligst udlånt af kasseren. Med det fik vi downloadet Da Vinci Resolve Studio og installeret det, samt skærmdrivere til PC’en. Utroligt så hjælpeløs man er uden internet!

U-Matic’en leverede for ustabilt et signal til at AJA analog til SDI-konverteren ville acceptere det (fair nok og forventeligt), så vi koblede signalet igennem en DV CAM maskine med indbygget TBC – så kørte det 🙂

Sam stod for det computer-tekniske og fik også installeret 2 arbejdsdiske på hver 2TB i maskinen.

Michael og Erik slæbte videomaskiner frem og tilbage (vi prøvede først at bruge en Betacam recorder som TBC, men den ville ikke lige sløjfe signalet igennem, måske var det også et defekt BNC-kabel der drillede), og rodede i menu-opsætning på maskinerne – hvornår har du sidst stillet i menuerne på en Betacam eller DV Cam maskine? Det var sjovt at prøve igen. We still got it!

Alt i alt en hyggelig klubaften der endte med stor succes, da vi endelig kunne grabbe video og se de grabbede filer blive afspillet – lidt af en milepæl, faktisk.

Vi mangler noget lydmonitering i digistuen – det er ikke optimalt at høre lyden via PC’ens højtaler eller hovedtelefoner. Erik har nok et eller andet liggende vi kan bruge et sted i gemmerne, så det er næste opgradering.

Det var knashyggeligt og vi ser frem til næste klubaften d. 18. februar (som altid: 3. torsdag i måneden) – vær velkommen 🙂