Odsherred d. 26/1 2022
Evaluering af pilotprojekt vedrørende digitalisering af videobånd fra lokal-tv i Roskilde.
DALTVA har haft et udvalg af bånd fra lokal-tv i Roskilde til udlån med henblik på at foretage digitalisering af disse og indsamle erfaringer hermed.
Det lånte materiale bestod af:
14 stk videobånd af typen U-Matic af varierende fabrikanter.
3 stk videobånd af typen MII af fabrikatet 3M.
1 stk Videobåndmaskine af typen MII af fabrikatet Panasonic, model AU-65.
Erfaringer med U-Matic-bånd:
11 af de 14 U-Matic-bånd kunne afspilles og blev digitaliseret uden problemer. Disse bånd var af fabrikatet Kodak, 3M og Sony. Det var nødvendigt at rense videohoveder og tonehoveder for hver afspilning, da båndene – forventeligt – havde en del afsmitning.
Da båndene er optaget over en længere periode, og på forskellige optagere, viste det sig hurtigt at niveauerne for signalerne på båndene var meget svingende. I den analoge verden var dette et kendt fænomen, hvorfor man altid optog en ”colorbar” i starten af båndet (svarende til prøvebilledet på DR om natten i gamle dage).
En colorbar er et referencesignal der viser farvebjælker og sort/hvid-niveau. Med de rette måleinstrumenter og justeringsmuligheder er det muligt at justere afspilningen af et givent bånd efter båndets colorbar, så niveauerne matcher de vedtagne TV-referencer, selvom den maskine det i sin tid blev optaget på, har været justeret en smule skævt (hvad de ofte var).
De producerede signaler blev i pilotprojektet moniteret på Blackmagicdesign Smart Scope, for at sikre at de blev gengivet i henhold til den på båndene optagede reference colorbar.
For at kunne justere farve- og sort/hvid-niveauer er det nødvendigt at signalet føres igennem en ”TBC” (Time Base Corrector) med justeringsmuligheder herfor. En TBC kan være indbygget i afspillemaskinen, eller være en ekstern enhed.
Digitaliseringen af båndene i pilotprojektet blev foretaget via en FOR-A 310P TBC, der udover mulighed for justering af farvemætning, farvefase, videoniveau og sortniveau, også indeholder en ”Drop Out Compensator” (DOC). Drop out er et kendt fænomen på analoge videobånd, der er resultatet af manglende information fra videobåndet, og viser sig som større eller mindre udfald i billedet (sorte eller hvide prikker, eller udfald af hele eller halve billeder). En drop out compensator kan erstatte manglende dele af signalet, med den tilsvarende del fra foregående billede. Typisk opleves det som om, at de fleste af de sorte eller hvide prikker elimineres, så de ikke opleves som synlige. Der kan dog være så store drop outs, at det ikke er muligt at kompensere for dem.
De benyttede båndmaskiner til digitalisering af båndene i dette pilotprojekt, var Sony BVU 850 og Sony BVU 800.
Det vurderes at det tekniske setup der er blevet benyttet i forbindelse med pilot-projektet har leveret et tilfredsstillende produkt, hvor de digitaliserede kopier af båndene står så godt som man kan forvente og står mål med den kvalitet optagelserne oprindeligt blev produceret i.
Sticky Shed Syndrome:
3 af de 14 U-Matic-bånd var af fabrikatet Ampex. Ingen af disse 3 bånd kunne afspilles og viste tydelige tegn på fænomenet ”Sticky Shed Syndrome”, også kendt som ”SSS”. Sticky Shed Syndrome vil sige, at emulsionen på båndet over tid har optaget fugt fra omgivelserne, der dels betyder at båndet klæber sammen, og dels at båndet smitter af på videohovederne, så disse bliver så snavsede, at de ikke kan aflæse signalet på båndet.
Det skal siges at dette fænomen kan opstå uanset hvordan båndene har været opbevaret, og altså ikke er forbundet med bånd som har været opbevaret i specielt fugtige omgivelser. Fænomenet er mere knyttet til specifikke båndtyper, der har vist sig at være modtagelige for den mindste smule fugt der naturligt altid vil være i luften. Der er altså tale om en type bånd der på sigt har vist sig at have en indbygget defekt, man ikke var opmærksom på da de blev produceret.
I dette tilfælde var båndene så medtagne, at flere prøvede afspillemaskiner ikke kunne trække dem, men stoppede efter 20-30 sekunders forsøg på afspilning. Det kunne derfor konkluderes, at der ikke var tale om fejl på de benyttede båndmaskiner, men om fejl på de 3 Ampex-bånd.
Dette problem er kendt i båndverdenen, og derfor er der også udviklet metoder til at restaurere lyd- og videobånd med Sticky-Shed-Syndrome. Ampex er specielt kendt for at lide af dette problem.
Ved at udsætte båndet for en forholdsvis lav temperatur over længere tid, kan man opnå at den opsamlede fugt i båndet fordamper, samt at emulsionen der indeholder informationen der er lagret på båndet, genfæstes til båndet og derfor ikke længere smitter af på videohovederne. Behandlingen restaurerer dog kun båndet midlertidigt – typisk en uge, hvorefter problemet gradvist vil genopstå.
I tilfældet her var løsningen at bage båndene ved 50 grader i 24 timer, og derefter nedkøle dem igen før afspilning. Til dette benyttedes en industriel tørreovn der arbejder i området 36- 90 grader, med digital temperaturstyring. En almindelig ovn kan i princippet anvendes, men dette anbefales ikke, da konventionelle ovne fluktuerer op til +/- 10 grader hvis man indstiller dem på 50 grader – hvilket vil sige en varierende temperatur på ned til 40 grader og op til 60 grader.
Det anbefales heller ikke at gentage behandlingen, da den langvarige varmepåvirkning medfører at den plastikfilm selve båndet består af, bliver porøs med fare for at båndet knækker rent fysisk.
Den generelle anbefaling er derfor, at man behandler angrebne bånd en gang og straks efter behandling digitaliserer dem for herefter at kassere båndene. Det er derfor naturligvis vigtigt, at den digitalisering man foretager, sker på bedst muligt materiel og i højest mulig kvalitet.
Erfaringer med MII-bånd:
Den udleverede MII-maskine viste sig desværre at være defekt, hvorfor det ikke har været muligt at foretage digitalisering af de udlånte MII-bånd endnu.
Projektansvarlig for pilotprojektet,
Erik Lange – formand for foreningen Dansk Lokal TV Arkiv, DALTVA.