Derfor skal du være medlem!

Hvorfor melde sig ind i foreningen Dansk Lokal TV Arkiv?

Fordi:

Som medlem er du med til at sikre bevarelsen af dansk kulturarv.

Lokal-tv har i levende billeder dokumenteret en tidsperiode langt ud over hvad nationale broadcastere som Danmarks Radio og TV2 har gjort – ikke et ondt ord om de nationale broadcastere, men de har naturligvis ikke i samme grad været til stede i lokal-miljøer som lokal-tv har.

Lokal-tv har ofte – især i samtiden – været udsat for hån og latterliggørelse, og indrømmet, det var ikke alt der var lige godt. Meget var faktisk af tvivlsom kvalitet. Men ikke desto mindre, blev der lavet programmer der ikke blev lavet andre steder.

Når man ser på de programmer i dag, så er det ikke den for datiden aktuelle værdi som er interessant, men det, at de viser en tidsperiode på ondt og på godt.

Den historiske dokumentationsværdi der ligger i disse programmer, vil med tiden kun vokse.

Derfor er det vigtigt at bevare denne dokumentation af en tidsperiode, en dokumentation der er i fare for at forsvinde for evigt.

Det Danske Filminstitut er de seneste år begyndt at indsamle smalfilm fra folk, der dokumenterer livet i 19-hundred tallet. Smalfilm som i deres oprindelsesår ikke blev tildelt nogen værdi for andre end den nærmeste familie, som i øvrigt oftest gabede sig igennem onkels fremvisning med en 8-mm projektor på et lærred. Men man har i dag erkendt, at der i disse film gemmer sig optagelser af det levede liv, som det er vigtigt at bevare for at kunne dokumentere tidsperioden for eftertiden.

Det samme gør sig gældende med lokal-tv!

Foreningen Dansk Lokal TV Arkiv har sat sig for at bevare så meget dansk lokal-tv som muligt. Vi mener ikke det er op til os at kvalitetsvurdere materialet – set med vores øjne i dag, er der meget materiale som man umiddelbart vil betegne som amatøragtigt og af dårlig kvalitet – nøjagtigt som man ville ha’ vurderet onkel Jens’ optagelser fra ferien i Jylland, da han optog den i 1970’erne. Men ligesom onkel Jens’ smalfilm nu har fået nationalhistorisk værdi, er vi sikre på at lokal-tv udsendelser i fremtiden vil få historisk værdi og det derfor vil være helligbrøde hvis de ikke bevares for eftertiden.

Lokal-tv havde sin storhedstid fra midten af 80’erne og frem til 0’erne – denne periode er så tæt på nutiden, at de store nationale arkiver – f.eks. Det Danske Filminstitut – ikke har fokus på at bevare dette materiale. Man arbejder her med en tidsforkydning på 50 år eller mere.

Udfordringen med lokal-tv er, at det alt sammen er optaget på videobånd, og videobånd forgår rent fysisk efter typisk 20-25 år. Det er derfor afgørende for bevarelsen, at de arkiver der stadig eksisterer af lokal-tv, digitaliseres nu. Når de etablerede kulturbevarende institutioner når frem til at det har værdi for dem om 5-10 år, vil båndene være eroderet og ikke længere mulige at digitalisere.

Hvordan arbejder Dansk Lokal TV Arkiv?

Foreningen Dansk Lokal TV Arkiv er en paraply-organisation for lokal-tv stationer, der har eller ønsker at digitalisere deres arkiver, for at bevare disse for eftertiden. Foreningen bistår lokal-tv stationer med rådgivning og vejledning om digitalisering og vil i det omfang det er foreningen muligt være behjælpelige med at skaffe finansiering hertil.

Foreningen Dansk Lokal TV Arkiv mener det er vigtigt at disse arkiver bliver gjort tilgængelige for offentligheden, så alle borgere i Danmark kan få adgang til det samlede arkiv over dansk lokal-tv. Foreningen arbejder derfor på at opbygge en online platform til arkivering og publicering af al dansk lokal-tv.

Foreningen Dansk Lokal TV har brug for din støtte som medlem, for at vise kommende interessenter, at vi er mange der ønsker at bevare dansk lokal-tv for eftertiden – fordi det er en vigtig del af vores fælles kulturarv – og det er DERFOR du skal blive medlem af foreningen!

Det koster kun kr. 150,- om året at være medlem – meld dig ind her.

Indkaldelse til generalforsamling

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Foreningen Dansk lokal TV Arkiv;

tirsdag d. 16. maj 2023 kl. 19.00 i foreningens lokaler på Kamstrupvej 1, 2. sal 4000 Roskilde.

Der serveres kaffe og the.

Generalforsamlingen kan også følges virtuelt. Link til møde udsendes efter forespørgsel.

 

Foreløbig dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent

2. Forelæggelse af formandens beretning

3. Forelæggelse og godkendelse af foreningens årsregnskab

4. Forelæggelse af budget

5. Fastsættelse af kontingent for 2023

6. Behandling af indkomne forslag

7. Valg til bestyrelsen og suppleanter

a. Fra bestyrelsen er Michael Sjørslev på valg. Han modtager genvalg.

b. Uden for tur afgår Alex C. Jensen. Medlemmer opfordres til at stille op.

c. Suppleanter Søren B. Nielsen og Steffen Møller er på valg. Begge modtager genvalg8. Valg af revisor og revisor suppleant

a. Revisor Henrik Birch og revisorsuppleant Henrik Dyrvig er på valg. Begge modtager genvalg9. Eventuelt

 

Indkomne forslag sendes til formanden på mailadressen erla@daltva.dk og skal være formanden i hænde senest d. 1. maj 2023. Indkomne forslag offentliggøres sammen med endelig dagsorden på foreningens hjemmeside d. 2. maj 2023.

Det reviderede regnskab er vedhæftet denne indbydelse. Det kan tillige findes på foreningens hjemmeside.

Daltva Årsrregnskab 2022 med revisor og bestyrelsens underskrifter

For at opnå stemmeret på generalforsamlingen skal kontingent for 2022 være betalt. Kontingentet på kr. 150,- indbetales på foreningens bankkonto: Reg. nr: 5396 konto nr: 0000251033. Husk at skrive dit navn eller din email på indbetalingen.

Nye medlemmer kan benytte formularen her: https://daltva.dk/foreningen/bliv-medlem/.

 

Foreningens regnskab for 2022 samt forslag til budget for 2023 vedhæftes.

 

VIGTIGT:

Af hensyn til arrangementets planlægning vil vi bede om en tilbagemelding hvis du agter at deltage i generalforsamlingen

Pop-up udstilling på Roskilde Bibliotek

Foreningen holdt d. 13/4 et lille “fyraftens-arrangement” på Roskilde bibliotek, hvor der var mulighed for at møde nogle af folkene bag foreningen og se noget af den gamle teknik.

Arrangementet var ikke så velbesøgt som vi kunne have håbet, men der blev alligevel knyttet gode bånd med interesserede besøgende.

F.eks. kom repræsentanter fra det nuværende Roskilde TV forbi, for at høre om det ville være muligt at få adgang til vores arkiver og bruge nogle af de gamle optagelser til at lave nogle nye programmer under fællestitlen “Husker du…”.

Foreningen er meget positive overfor dette initiativ og vil med glæde støtte op om at give det gamle materiale nyt liv i nye udsendelser.

Herunder lidt billeder fra dagen.

Mød os på biblioteket

Torsdag d. 13 april kl. 16-18 kan du møde nogle af folkene bag DALTVA på Roskilde bibliotek.

Vi vil her vise noget af det gamle udstyr frem – bl.a. nogle af de kameraer og båndoptagere vi slæbte rundt på.

Vi vil også fortælle om vores projekt med at få digitaliseret de gamle bånd fra lokal-tv i Roskilde – vi er rigtig godt i gang, takket være velvillige sponsorer og tilskud fra kommunen.

Vores næste projekt er at få udgivet udsendelserne på internettet, så alle borgere får adgang til dem. Kom og hør om vores kommende online platform, hvor du også kan være med til at gøre en forskel, ved at hjælpe os med registrering af hvad der var på de gamle bånd.

Vi serverer kaffe, the og kage, og en øl eller sodavand.

Vi håber at se dig!

 

Afvikling på TV Sjælland

Af Jacob Poulsen.

En typisk dag på TV Sjælland i 1996

Dagen igennem sendte tv-stationen et skilt med programoversigt og måske en reklame for seerforeningen. Der var ingen lydside som fx musik, for det kostede penge til rettighedshaverne.

Som ”afvikler”, som det hed når man havde ansvaret for den praktiske udsendelsesafvikling, mødte man typisk mindst en time før udsendelsesstart. Jeg kan ikke huske om nogen tjekkede, at vi var mødt ind, men mon ikke? Det kunne jo have store konsekvenser for tv-stationen hvis udsendelser og reklamer ikke blev sendt.

Selve udsendelserne startede klokken 17. Inden da havde man tjekket det tekniske udstyr og fundet udsendelsesbåndene, som en af de fastansatte havde sat frem.Hver ugedag havde en hylde, så det var nemt at finde de korrekte bånd.

Varighederne skulle tjekkes i forhold til det programsatte og båndene skulle spoles tilbage, så de var klar.

Typisk var der en reklameblok mellem hvert program. Reklameblokkene var redigeret sammen, så hele blokken lå på et bånd med ca. 1 sekund sort mellem hver reklame og med en reklame intro først og en outro til sidst, så det tydeligt var markeret, hvad der var reklame.

Hvis der var yderligere plads imellem programmerne, kunne man sende promoer for andre programmer eller en musikvideo. Til en start regnede vi os frem til tiderne på et stykke papir, men med tiden brugte vi et simpelt regneark på computeren, som vi havde adgang til i kontorområdet. Her kunne man også søge på udsendelser i båndarkivet.

Hvert bånd havde et unikt nummer, og alle bånd var opstillet på hylder i nummerorden. Herved kunne båndene nemt findes – hvis de ikke stod på hylden, var de måske sat frem til udsendelse på udsendelseshylderne.

Det var bedst hvis udsendelser startede til tiden, det gik der sport i.

På andre tv-stationer starter reklamerne først når udsendelsestidspunktet nås, hvilket så gør at selve programmet starter forsinket.

Inden udsendelsesstart skulle ”sladrebåndet” eller ”slavebåndet” klargøres.

Det var et VHS-bånd hvor hele udsendelsesfladen skulle optages, vel at mærke ”off air” signalet, dvs. signalet fra tv-senderen modtaget via et normalt fjernsyn.

Optagelsen var obligatorisk pr. lov og skulle gemmes i tre måneder, hvis der skulle komme nogle klager over udsendelser eller andet, som det lokale radio/tv nævn skulle behandle. I de tilfælde kunne de rekvirere en kopi af udsendelsessignalet.

Det var med andre ord ret vigtigt at få startet denne optagelse, så det var sat store papirlapper op, som skulle minde om opgaven. Optagelserne blev gemt i den påbudte periode, hvorefter båndet blev genbrugt.

TV Sjælland have ikke selv et ønske om at gemme disse bånd, de havde jo de enkelte udsendelser gemt i et professionelt format i stedet.

Til udsendelsesafviklingen havde man 2 båndmaskiner – i starten type Sony UVW 1600 og UVW 1800. Formatet var Betacam SP, hvilket var standarden i slut 90erne.Enkelte udsendelser, som var gamle programmer fra Fyn, skulle afvikles fra en båndmaskine i formatet UMATIC.

Båndene blev startet 5-10 sekunder i forvejen med samme antal sekunder indløb, så man kunne nå at flytte sig fra båndmaskinen eller båndmaskinernes ”fjernbetjening”, en såkaldt ”editor”, til billedmixeren, hvor man skulle klippe fra den ene båndmaskine til den anden eller til og fra skilt.

En ”editor” blev også brugt, når man redigerede indslag eller udsendelser, mere om den en anden dag.

Lydmæssigt havde vi en ret simpel lydmixer, ca. 8 kanaler, hvor vi kunne åbne og lukke for båndmaskinernes lydspor og regulere niveau. Typisk skulle udsendelserne afvikles med monolyd fra spor 1, men der kunne være undtagelser, hvor udsendelserne var i stereo, dvs. spor 1+2 panoreret til hhv. venstre og højre kanal.

Skiltemaskinen var en Commodore Amiga.

Der var som regel mindst 10-30 sekunders skilt mellem hver udsendelse. Når udsendelsen gik i gang, kunne vi slette linjen med den udsendelse der lige var var startet fra skiltet, så det var klar til næste pause. Når sidste udsendelse gik i gang, skulle man skrive hele programskiltet til morgendagens udsendelser. Programoversigterne var på forhånd printet ud og sat i en programoversigt-mappe.

Vi kørte også med hjørnelogo (Station ID), som også kom fra Amiga’en, men som var frosset som et stillbillede i en såkaldt ”TBC”, så Amigaen kunne bruges til andre ting under udsendelserne.

På et bånd kunne der max. være 90 minutters udsendelse, i praksis 1 time og 45 minutter. Hvis vi skulle sende en film, som varede mere end den mulige varighed på ét bånd, havde vi et andet bånd med slutningen af filmen, hvor der typisk var et overlap på 2-5 min., så denne del af filmen lå på begge bånd.

Tidskoden fortsatte fra bånd 1 til 2, så man kunne synkronisere de to bånd op og lave et usynligt klip midt i filmen fra det ene til det andet bånd. Det havde man så overlappets varighed til at gøre, så der kunne godt være lidt stress på, hvis synkroniseringen drillede.

Lønnen for de ca. 6 timers arbejde var en gratis pizza til aftensmad.

Som sidste mand kunne man forlade tv-stationen kl. ca. 23, når man havde klippet programoversigten på senderen, sat “sladrebåndet” på plads, skrevet overlevering i logbogen og slået alarmen til.

Om forfatteren:

Jacob Poulsen var 18 år da han startede på TV Sjælland i 1995. TV Sjælland lå på Klosterengen 137 i Roskilde og Jacob var på stationen fra sommeren 1995 til sommeren 1997.
I dag arbejder Jacob som producer på TV 2 News og har de seneste år blandt meget andet produceret statsministerens nytårstaler, folketingsvalg, amerikansk valg og mange andre større events.