Pop-up udstilling på Roskilde Bibliotek

Foreningen holdt d. 13/4 et lille “fyraftens-arrangement” på Roskilde bibliotek, hvor der var mulighed for at møde nogle af folkene bag foreningen og se noget af den gamle teknik.

Arrangementet var ikke så velbesøgt som vi kunne have håbet, men der blev alligevel knyttet gode bånd med interesserede besøgende.

F.eks. kom repræsentanter fra det nuværende Roskilde TV forbi, for at høre om det ville være muligt at få adgang til vores arkiver og bruge nogle af de gamle optagelser til at lave nogle nye programmer under fællestitlen “Husker du…”.

Foreningen er meget positive overfor dette initiativ og vil med glæde støtte op om at give det gamle materiale nyt liv i nye udsendelser.

Herunder lidt billeder fra dagen.