Foreningens formål er at opbygge og drive et online video arkiv til publicering af dansk lokal TV, samt digitalisering af lokal TV udsendelser.
Foreningen er stiftet af tidligere og nuværende medarbejdere ved Lokal TV i Roskilde, der har oplevet et behov for at digitalisere publicere gamle udsendelser før de originale analoge videobånd går til af tidens tand.
Foreningen er således udsprunget af lokal TV miljøet omkring Roskilde, hvorfor udsendelser herfra har foreningens førsteprioritet. Det er foreningens sekundære formål, at stille publiceringsværktøjer og online portal til rådighed for andre danske lokal TV stationer og beslægtede publicister, der måtte ønske at benytte sig heraf.
Foreningen vil via midler fra fonde, private donationer og offentlige tilskud, dække omkostningerne til foreningens virke. Foreningen er en non-profit organisation.