Fritidsfestival #2

Fritidsfestivalen arrangeret af Roskilde kommune havde DALTVA en fin lille stand i “oplysningens hus”.

Vi havde et lille udvalg af optageudstyr og forskelige formater af videobånd med, og viste gamle udsendelser på en fladskærm.

Festivalen fandt sted på Kildegården, hvor mere end 60 foreninger havde en stand og fremviste deres aktiviteter og gjorde opmærksom på sig selv.

Vi havde valgt at få et lokale indenfor, så vi ikke risikerede at stå ude i regnvejr med teknisk udstyr. Det var dog fantastisk vejr, hvilket måske har medvirket til, at der ikke var så mange publikummer der kom indenfor og forbi vores lokale. Men vi fik alligevel netværket og skabt mange gode kontakter, og havde alt i alt en rigtig god dag.

Nu ser vi frem imod efteråret, hvor vi vil starte op med klubaftener og håber at se mange af vores medlemmer til hyggeligt nørderi om lokal-TV – og husk, vi har altid plads til en til, så kom endelig forbi den 1. og den 3. torsdag i hver måned.

Du er naturligvis også velkommen til at støtte os med et medlemskab, selvom du ikke ønsker at være aktiv i foreningen.